Back to all community books

Sasha's Paris Adventure

Tolerance Watercolor style

Sasha, a curious toddler, is on a quest to find a missing radish cuddly toy in the bustling city of Paris. Along the way, Sasha learns the value of tolerance and understanding while overcoming various obstacles.

Sasha loved her radish cuddly toy so much. One sunny day in Paris, it went missing! Sasha felt very sad. She wanted to find it right away. But Paris is a big city. " - Where is my radish?" Sasha asked. This was a big problem for Sasha.

Sasha decided to look for her toy in a nearby café. But there were so many people! Sasha felt small and scared. " - Excuse me, have you seen my radish toy?" Sasha asked politely. But no one seemed to hear her. Sasha felt stuck.

Sasha then tried looking near the river. But a big dog started barking! Sasha felt even more scared. " - Oh no, what should I do now?" Sasha whispered. The river was wide, and she couldn't see her toy anywhere. Sasha's heart sank.

Sasha sat down on a bench, feeling like giving up. She missed her toy so much. " - I'll never find it," Sasha sighed. The city felt too big and noisy. Sasha felt very small. Tears welled up in her eyes.

Just then, a kind old lady sat next to Sasha. She smiled warmly. " - Don't give up, my dear," the lady said softly. She pointed to a nearby bush. " - Look there!" Sasha's eyes widened with hope. Maybe her toy was close!

Sasha ran to the bush. There it was, her radish toy! " - I found it!" Sasha shouted happily. She hugged it tight. Sasha thanked the kind lady. Now, Paris felt like a friendly place. Sasha learned to be patient and kind.

Related books

Discover other books with the same style

Vilja bliver blå

Vilja Bliver blå En børnebog om følelser af Vilja bliver blå. Kender du det? At dine tanker driller dig. At du er urolig, indeni, helt ind i maven. At du er glad og så lige pludselig ked af det. At sommerfuglene forsvinder og en knude i maven kommer? Sådan havde Vilja det nogle gange. Det var nemlig sådan, at alle de tanker du får, dem kan du mærke med din krop. Ligesom hvis du bliver forskrækket eller bange, så kan du mærke dit hjerte, mærke at det begynder at banke hurtigt. Det kan også være, hvis du bliver glad, så kan du mærke en varm og rar fornemmelse indeni kroppen. Hver gang du føler noget, kan kroppen mærke det. Side af 2 23 Alle børn rummer store og små følelser. Følelserne er ofte svære at håndtere og igennem en helt almindelig dag, kan et barn komme igennem hele følelsesregistreret. Denne bog gennemgår nogle små situationer, hvor vrede, frustration, forventningensglæde og kærligheden kommer til udtryk. Vilja som er hovedpersonen, stiller spørgsmål til verden, undrer sig og føler. Bogen kan bruges som redskab, til den gode samtale omkring følelser. Side af 3 23 Kapitel 1. Vilja har gode ører s. 5 Kapitel 2. Er det min fødselsdag? s. 7 Kapitel 3. Skal jeg spise varm aftensmad? s. 11 Kapitel 4. Sengetid s. 14 Kapitel 5. Drømmeland s. 17 Kapitel 6. Vilja får en god idé s. 21 Side af 4 23 Kapitel 1 Vilja har gode ører I en lille by, i et lille gult hus, på en lille vej, boede en lille pige, som hed Vilja. Vilja havde det sådan, at nogle gange, når hun blev ked af det eller vred. Så fik hun lyst til at ryste sine arme og ben, eller skrige og råbe. Det var ikke hele tiden sådan, det var kun en gang imellem. Det kunne f.eks. ske, hvis Vilja’s hund drillede hende, engang havde den nemlig taget en bid af Vilja’s is. Vilja’s hund, hed Mølleberg. Mølleberg var en gammel hund, den var også gul, ligesom Vilja’s hus. Mølleberg havde lange og store ører og en stor brun snude og Mølleberg kunne høre og lugte alt, og så elskede Mølleberg is.. En gang så var det….. Side af 5 23 Engang i sommers, hvor Vilja sad og spiste en stor is ude i haven. Så kom Mølleberg listende og snuste. Vilja sagde højt og tydeligt; “Gå væk Mølleberg!.” … Men hunde, hører ikke altid efter og inden Vilja havde set sig om, så havde Mølleberg taget en stor bid af Vilja’s is. Så skete det, at Vilja blev meget vred og hun kom til at råbe og skrige. Kender du det? Side af 6 23 Kapitel 2 Er det min fødselsdag? Vilja havde ligesom Mølleberg, store ører. Det var ikke store som Mølleberg’s men de var store, på den måde, at hun kunne høre rigtigt godt. Vilja kunne f.eks. godt høre, hvis hendes mor havde åbnet en pakke slik, helt ude i køkkenet. …. Så stod Vilja der på 2 sekunder. Eller hvis hendes far kom hjem og bilen kørte ind i indkørslen. …. Så stod Vilja der på 2 sekunder. Vilja kunne høre alt, mente hun selv. Vilja mente at der var hendes superkræft, at kunne høre så godt. En dag, hvor Vilja sad og tegnede, ved det store spisebord. Vilja tegnede ofte – også nogle gange på ting som ikke var papir. Mor sad ved siden af Vilja og hjalp med at tegne. Pludselig ringede telefonen og mor rejste sig og tog den. Det var mormor, kunne Vilja høre. Fordi mor altid snakkede på en helt særlig måde, når hun talte med mormor. Det lød som om at de talte om Vilja. Side af 7 23 Vilja begyndte at tænke, om det var fordi de ville købe en gave til hende, hun havde jo faktisk snart fødselsdag. Nu mere Vilja tænkte over det, nu mere lød det som om at, mor og mormor talte om at planlægge en fødselsdagsfest, for hende, med gaver, overraskelser og masser af kage. Vilja kunne i hvert fald høre at de sagde hendes navn en gang imellem, hun havde jo nogle gode ører. Hun blev helt glad i maven og tænkte på alle de bedste ting, hun kunne ønske sig Kender du det? Side af 8 23 Hun kunne høre at mor fortalte mormor, at Vilja sad og tegnede lige nu. Men det gjorde hun ikke mere, Vilja sad og lyttede med alt hvad hun kunne. Det var som om at hendes mave havde små sommerfugle der fløj rundt. Hun blev varm i kroppen og i hovedet. ”Hvad nu hvis, det var en stor overraskelsesfest til mig, de planlagde og talte om,” tænkte Vilja. Mor kom tilbage til bordet. ”Mor, hvad talte du med mormor om?” spurgte Vilja. ”Vi talte om onkels fødselsdag og hvad vi skal købe”. Sagde mor. ”Ej mor, nu driller du mig, det var da gaver til min fødselsdags, var det ik?” sagde Vilja. ”Nej min skat, du har jo først fødselsdag til sommer”. Sagde mor. Vilja kunne mærke at hendes mave slog små knuder og hun hendes hænder blev kolde. Kender du det? Side af 9 23 Hun ville jo gerne have det var hendes fødselsdag de havde talt om. ”Men mor, hvorfor talte i om balloner og kager? Det har jeg da os på min fødselsdag”. Sagde Vilja. “Ja det ved jeg du har min skat, men mormor fortalte mor, at ikke alle lyst til mange balloner og kager”. Sagde mor. Vilja syntes det var underligt. Side af 10 23 Kapitel 3 Skal jeg spise varm aftensmad? Døren gik op og ind kom far. ”Hvor er min Vilja henne?” sagde far. Det sagde han altid når han kom hjem. Vilja blev glad og helt varm indeni, når hun hørte hendes far komme hjem. Kender du det? Hun skyndte sig og løb ud for at tage imod far. Vilja gav far et stort knus og far løftede Vilja op, han krammede hende. Vilja smilte og det var helt rart. ”Far, skal vi lege sammen?” Spurgte Vilja. ”Ja det kan du tro vi skal” Sagde far. Så gik far og Vilja ud i haven for at lege. Far og Vilja havde hurtigt fundet på en leg, hvor de skulle finde små sneglehuse og lave en lille sneglelandsby. Mølleberg rendte rundt i haven sammen med dem og snuste efter sneglehuse. Side af 11 23 ”Kommer I ind og vasker hænder, vi skal spise?” Råber mor fra vinduet i huset. Klokken er 18:00 og tiden er fløjet afsted. Kender du det? Nogle gange når man har det sjovt og dejligt, så kan tiden flyve afsted. Det er lidt underligt med tiden, nogle gange så er det som om at den går langsomt, især hvis man keder sig. Men lige så snart man har det allersjovest, så flyver tiden. Vilja synes det var underligt. Nu var klokken 18:00 og de skulle ind og spise. ”5 minutter mere, mor? Spørg Vilja. ”Okay, men så skal vi også spise, maden bliver kold”. Siger mor, Vilja var ligeglad om maden blev kold. Noget af den bedste mad hun kunne lide, var kold mad. Is, især is. Vilja elskede is. Hvorfor kunne de ikke bare få is til aftensmad, tænkte Vilja. Men Vilja kiggede på far og kunne se på ham, at han syntes det samme som mor. ”Men far, hvorfor skal vi ind og spise, nu var det lige sjovt”. Siger Vilja. Hvorfor kunne vi ikke bar vente med at spise tænkte Vilja. Hvorfor skal vi spise mad klokken 18:00? Kender du det? Side af 12 23 Vilja kunne mærke at den gode og rare fornemmelse nede i maven i kroppen forsvandt og hun blev ked af det. Ked af det, fordi den gode leg skulle stoppe. Kender du det? ”Vi skal jo ind og have noget brændstof til kroppen”. Sagde far. ”Ja det ved jeg godt, men det var lige så sjovt”. Sagde Vilja. Vilja går ind sammen med far og vasker hænder. Vilja kan se de skal have spaghetti med kødsovs. Vilja tænker, at det er nu rigtigt nok, hvad mor sagde. “Spaghetti og kødsovs smager bedst varmt.” Efter lidt tid, føltes det ikke længere som at Vilja er ked af det. Hun kan mærke at maden gør hende i bedre humør og så hjælper det at far fjoller med spaghettien. Kender du det? Side af 13 23 Kapitel 4 Sengetid Det er ved at blive aften, solen er ved at gå ned over det lille gule hus. Mølleberg har lagt sig i sin hundekurv og gaber. ”Vilja, vi skal ud at børste tænder”. Siger mor. ”Men jeg er ikke træt”. Siger Vilja ”Vi skal og bar ind og slappe af” Siger mor. Vilja ved godt, at det er bar noget mor siger, for når Vilja har børstet tænder, så skal hun i seng og så skal de sove. Kender du det? ”Far vil gerne læse godnat historie for dig”. Siger mor. Vilja vil gerne høre historie men hun vil ikke i seng og sove. ”Far kan læse godnat historie for mig i sofaen” Siger Vilja. ”Ej skat, vi skal alle sammen i seng og så kan vi læse godnat historie i sengen” Siger mor. Vilja går ud og børste tænder, hun er sur, hun er slet ikke træt og hvorfor skal man sove, når man ikke er træt. Jeg kan da godt være oppe hele natten og lege tænker Vilja. Side af 14 23 ”Far, hvorfor skal vi i seng og sove når det er nat?” Spørg Vilja. ”Vores kroppe og hoveder, har brug for at hvile sig om natten”, siger far. Vilja og far sidder i sengen og læser historie, de læser om en lille blå fe, som kan trylle og som hjælper børn med at få det godt igen, hvis de er blevet ked af det. Vilja synes det er hyggeligt og elsker når far læser godnat historie. Hun kan bar ikke lide, når historien er forbi, for så ved hun de skal sove og det gider hun ikke. Kender du det? ”Slut, prut, finale”. Siger far. Historien er færdig og Vilja er slet ikke træt. Side af 15 23 ”Men far, jeg er ikke træt, kan vi ikke synge en sang?”, siger Vilja. Hun håber far siger ja, for hun vil ikke i sove nu. ”Det kan vi godt men kun en sang”, siger far. Far synger for Vilja, han synger om stjernerne og drømmeland. Vilja gaber og putter sig ind til far. ”Far, jeg er altså ikke træt”. Siger Vilja. ”Det er okay”, siger far og synger videre. Hun lukker øjnene, bar for at hvile dem lidt, men hun lytter stadig til far som synger. … og pludselig falder Vilja i søvn. Kender du det? Side af 16 23 Kapitel 5 Drømmeland Vilja drømmer at hun leger ude i haven, hun løber rundt og spiller bold. Mølleberg løber hen og bider i hendes bold. V ilja bliver meget sur på Mølleberg. Vilja kan se at hendes hænder bliver blå, imens hun råber at Mølleberg skal give slip på bolden. Hun bliver mere og mere vred.. Mølleberg giver til sidst slip og Vilja går indenfor. Vilja er sur på Mølleberg. Vilja går forbi vinduerne på det lille gule hus og kan se at hendes kjole og hænder er blevet blå. Farven vil ikke gå væk igen. Der Vilja kommer indenfor, siger mor ude fra køkkenet, at de skal rydde op på hendes værelse. Det gider Vilja i hvert fald ikke. Hun er vred og blå. Nu bliver Vilja endnu mere vred. Vilja råber ”nej” til mor. Vilja råber så højt, at hendes hår og ansigt ændrer farve og bliver blåt. Ligesom hende hænder og kjole. Side af 17 23 Mor kommer hen til Vilja. Mor kan slet ikke genkende Vilja. ”Hvad er du for en?” siger mor. ”Jamen det er jo mig, Vilja” Siger Vilja. Vilja bliver ked af det og løber ud i haven. Hun sætter sig på hendes gynge og begynder at græde. Nu er hun ikke vred, men ked af det. Imens hun græder kommer en lille fe flyvende. Den sætter sig på Viljas skulder og siger:” Hvad er du ked af min ven?” ”Jeg er blevet helt blå over det hele, og det vil ikke gå væk”. Siger Vilja ”Hvordan er du blevet så blå?” Spørger feen. Side af 18 23 Side af 19 23 ”Det er fordi jeg er blevet sur, så mange gange, og nu vil farven ikke forsvinde” Siger Vilja ”Jeg kan godt hjælpe dig” Siger feen. Feen fortæller Vilja, at hver gang hun bliver sur. Det kan være på Mølleberg, eller på mor eller på far eller på noget andet, .. så indeni, i hendes lille krop, er der noget som gør ondt og til sidst så kan kroppen ikke klare det mere og så bliver den bar helt blå over det hele. Kender du det? ”Men hvordan kan det gå væk igen?” spørg Vilja. ”Det kan det, hvis du trækker vejret helt dybt ned i maven og tænker på gode ting” Siger feen. Vilja tager nogle dybe vejrtrækninger og tænker på alle de gode ting, hun kan komme til. Hun tænker på fødselsdag, på når hun tegner med mor, når hun leger med far i haven, eller når hun spiser god mad og fjoller. ”prøv at åbne øjnene” siger feen. Vilja åbner øjnene og kigger på sig selv i vinduet. Farven er forsvundet. Vilja bliver glad! Vilja skynder sig at løbe ind og siger:” Se mor, farven er væk”: ”Jamen der var min Vilja jo, jeg kunne slet ikke finde dig” siger mor og giver Vilja en kæmpe krammer Side af 20 23 Kapitel 6 Vilja får en god idé Godmorgen Vilja” siger far. Det er morgen og far vækker Vilja. Vilja vågner og siger:” Far, jeg har haft en drøm” ”Hvad er det for en drøm?” Siger far. ”Jeg har faktisk fået en god ide” Siger Vilja ”Har drømmen givet dig en god ide?” Siger Far. ”Ja! Det har den” Siger Vilja. Og så fortæller Vilja, om drømmen og om at hun blev meget vred. Hun fortæller at hun blev helt blå og det ikke ville gå væk igen. Hun fortæller om feen og hvad feen hjalp hende med. ”Min ide er god far, hvis nu jeg bliver sur og kan mærke min krop vil ryste eller hvis jeg får ondt i maven, så skal jeg bar tænke på noget godt, så forsvinder det dårlige igen” siger Vilja. ”Det var en rigtig god idé men hvis du ikke når at tænke på noget godt, så elsker jeg dig alligevel” siger far. Vilja og far krammer og går ud i haven til Mølleberg. Solen skinner og de skal alle sammen have en is. … også Mølleberg. Side af 21 23 Om denne bog Følelser er utrolig abstrakte, forskellige og svære at beskrive. Det kan derfor ofte være lidt af en udfordring at lære sit barn omkring følelser, både det at beskrive en følelse, det at forstå egne følelser eller at udtrykke dem og måske sværest af alt, at aflæse andres følelser. Samtalen om følelser med dit barn, kan starte når barnet er omkring 3 år. Barnet kan begynde at forstå komplekse følelser og kan forsøge sig ved at beskrive dem. Børn i alderen 3-5 år, hurtigt kan eksploderer i følelser, bevægelser og lyde. Det kan ofte være svært at forstå hvad der sker i deres små kroppe. En bog som denne kan hjælpe med at støtte barnets følelsesmæssige udvikling, ved at bruge bogen som samtale emne, til at beskrive følelser, eller “kender du det” spørgsmålet. Et spørgsmål som “kender du det” til en bestemt situation eller følelse, kan åbne op for en dialog mellem barn og voksen. I kan måske drage paralleller imellem bogens historie og jeres egen hverdag. Side af 22 23 Side af 23 23

My Invisible Friend

Sam, a curious nine-year-old in Cape Town, befriends an invisible creature named Wren. Together, they embark on adventures and solve mysteries, boosting Sam's confidence and imagination. But when Sam meets a new friend, Wren starts to fade, teaching Sam a valuable lesson about friendship and wisdom.

A Journey to Go to School

Hud, a curious and cheeky 7-year-old, faces a series of challenges on his way to school in suburban Malaysia. With the help of his Persian cat Ollie, Hud learns the value of courage to overcome obstacles.

CreateBookAI © 2025

Terms Of Service Confidentiality Policy Cookies